Ananastisk wok

Kan du lide en sød aftensmad? Så er Ananastisk wok noget for dig. Den smager dejlig sødt, stærkt og med en god balance af indiske krydderier.

Til 2 portioner skal du bruge:

  • 2 dl. røde ris
  • 4 dl. Vand
  • 5 stk. hele kardemommefrø
  • 50 gr. cashewnødder
  • 1 løg
  • 2 søde kartofler (ca. 200 gr.)
  • 1 rød snack peber
  • 1/2 squash
  • 1/2 dåse kokosmælk
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 3 gr. frisk ingefær
  • 1 stykke frisk chili
  • Smag til med himalaya salt
  • 200 gr. ananas (ca. 1/2 ananas)
  • Kokosolie til stegning
  • Pynt med friske krydderurter som f.eks. basilikum eller koriander

Sådan gør du:

Ananastisk wok-0676 Ananastisk wok-0677

Sæt risene over sammen med vandet og de hele kardemommefrø. Når det koger, skruer du ned på laveste varme, og lader det simre og trække til alt vandet er opsuget (ca. 40 minutter). Tag så wokpanden frem og put kokosolie på den. Når panden er varm, hælder du cashewnødderne på, og steger dem i få minutter, indtil de er gyldne brune. Tilsæt lidt himalayasalt her. Når de er færdige hælder du dem over i en lille skål.

Ananastisk wok-0680 Ananastisk wok-0679Ananastisk wok-0681 Ananastisk wok-0682

Hak så løget, skær squashen og peberen i tynde skiver og de søde kartofler i små firkanter (efter at du har skrællet dem). Steg nu løgene i mere kokosolie i wokpanden. Hak imens chili og ingefær i små stykker, og når løgene er gennemsigtige tilsætter du det samt koriander. Hæld nu en halv dåse kokosmælk i sammen med grøntsagerne. Lad det koge op under låg, og skru derefter ned på middel varme. Lad det stå i 15 minutters tid og simre under låget.

Ananastisk wok-0687Ananastisk wok-0688 Ananastisk wok-0689Ananastisk wok-0690

Skær derefter din ananas ud i små firkanter og hæld i efter de 15 minutter. Lad det nu stå i ca. 10 minutter eller indtil kartoflerne er møre. Fordel risene i to tallerkener og put woken hen over. Drys med cashewnødderne og friske krydderurter.

Ananastisk wok-0691Ananastisk wok-0697Ananastisk wok-0700

Velbekomme 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *