Ammekugler

Jeg har sammensat en masse gode og sunde fedtstoffer i denne opskrift på ammekugler. Disse lækre raw kugler kan spises af enhver, men er især perfekte at spise, som en snack som ammende kvinde, for at sikre, at du får nok kalorier.

Ammende mødre har brug for omkring 500 kalorier mere om dagen end kvinder, der ikke ammer. Det vil altså sige, at når man ammer så forbrænder man ca. 500 kalorier. Derfor er det utrolig vigtigt, at man sørger for at få mere mad og gerne med gode fedtstoffer. Det vil disse ammekugler hjælpe dig med.

Din kost har ikke betydning for mængden af fedt i modermælken, men sammensætningen af fedtet påvirkes af hvad du spiser, og derfor er det vigtigt, at tænke på at få gode, sunde fedtstoffer fra nødder, olier og frø.

Og du skal ikke bekymre dig om, at du nu vil tage på pga. ammekuglerne, for det er nemlig fedt til cellerne og ikke fedt til dellerne 😉

I opskriften her får du:
  • Mættet fedt fra kokosolien.
  • Monoumættet fedt (omega-9) fra mandler, valnødder, cashewnødder og hampefrø.
  • Flerumættet fedt (omega-3 og omega-6) fra hørfrø, hampefrø, chiafrø, sesamfrø.
Derudover så får du masser af næringsstoffer:
  • Kokosolie indeholder også K-vitamin og jern, og så er den rig på laurinsyre som er antibakteriel, svampedræbende, virusdræbende og bakteriedræbende.
  • Mandler indeholder også protein, E-vitamin, jern, zink, magnesium, fosfor, kobber og B-vitaminer.
  • Valnødder indeholder også protein, jern, selen, calcium, zink, E-vitamin og nogle B-vitaminer.
  • Cashewnødder indeholder også protein, magnesium, zink, B-vitaminer, folat, jern og kobber.
  • Hørfrø indeholder også protein, calcium, magnesium, B-vitaminer, jern, E-vitamin, zink og fosfor.
  • Chiafrø indeholder også protein, A-vitamin, C-vitamin, Calcium, jern, zink og magnesium.
  • Hampefrø indeholder også protein, alle essentielle aminosyrer, E-vitamin, D-vitamin, jern og magnesium.
  • Sesamfrø indeholder også protein, calcium, jern, fosfor, magnesium, zink, kobber og B-vitaminer.
  • Dadler indeholder fiber, kalium, magnesium, kobber og zink.

Så som du kan se, så er disse her ammekugler fyldt med energi og næring til cellerne.

Til 50+ kugler skal du bruge:

Basisdejen:
Smagsgivere:

Eller: kanel, appelsinskal, kardemomme, vanilje, gurkemeje.

Ekstra boostere:

Eller: spirulinapulver, matchapulver, acaipulver, rødbedepulver, havtornpulver, aroniapulver.

Pynt til rulning:
Sådan gør du:

Sæt nødderne og sesamfrøene i blød i vand natten over. Det er ikke “et must” at gøre, men det er helt klart bedst, fordi du på den måde fjerner enzymhæmmerne. De forhindrer nemlig absorptionen af visse mineraler og proteiner, og gør fordøjelsen vanskeligere. Ved at lægge nødder og frø i blød, vil du undgå dette problem, da vand kan neutralisere enzymhæmmere og fremme produktionen af mange fordelagtige enzymer og samtidig øge indholdet af vigtige vitaminer, særligt B-vitaminer.

Hæld vandet fra, skyl dem og blend dem i en foodprocessor.

Tilsæt så udstenede dadler, smeltet kokosolie, hampefrø, chiafrø og hørfrøpulver. Tilsæt også dine ønskede smagsgivere f.eks. kakaopulver og lakrids samt dine ønskede boostere som brændenældepulver og hybenpulver. Blend så godt og grundigt i foodprocessoren indtil det er blevet til en god samlet masse. Du kan også tage massen ud på køkkenbordet og ælte den der, hvis maskinen har svært ved at køre rundt. Rul så små kugler af massen og tril dem i kokosmel.

Kom dem i en kagedåse og opbevar dem i køleskabet. Der kan de holde sig i mindst en uge.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration”, mine 3 hemmelige tips til sunde madvaner, samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate link.